Top 3 naturoplevelser i Zimbabwe

Skrevet d. 29/5-2019

På en safarirejse til Afrikas fantastiske Zimbabwe vil du kunne opleve nogle ganske særprægede, storslåede og enestående naturattraktioner. Zimbabwes tre bedste naturoplevelser finder du alle i landets nordvestlige del og de udgøres af Victoria Falls, Lake Kariba og Hwange National Park. Bliv klogere på, hvilke oplevelser der venter dig, og hvorfor Zimbabwe er et fantastisk safariland, ved at læse med her.

Oplev det mægtige Victoria Falls

Ved Victoria Falls flyder Zambezi-floden i en smal kløft, hvor de enorme vandmasser tordner igennem og skaber det berømte vandfald. Victoria Falls er – foruden at være Zimbabwes absolut største attraktion – og en af Afrikas mest velbesøgte naturdestinationer. Det findes der masser af gode grunde til. Udover muligheden for at nyde det synet og lyden af vandfaldet findes der nemlig også et væld af aktiviteter i området omkring Victoria-vandfaldene. Du skal være klar på et adrenalinkick af de helt store, for aktiviteterne indebærer blandt andet white-water rafting og bungee-jumping fra broen over Zambezi-floden. Du kan dog også vælge en langt mere afslappet oplevelse og i stedet nyde en fredfyldt bådtur på Zambezi-floden ved solnedgang. Uanset hvad du vælger at kaste dig ud i er der garanti for, at det vil blive en oplevelse af de helt store.

"The big five" i Hwange National Park

Lige på grænsen til Botswana finder man den helt ideelle safaridestination, hvis man ønsker at kombinere mødet med ”The big five” med et besøg ved det fantastiske Victoria Falls. Her ligger nemlig den dyrerige Hwange National Park, der med sine mere end 400 fuglearter og 107 forskellige slags dyr formår at levere en safarioplevelse i særklasse. Parken byder på et smukt og varierende landskab som veksler mellem flade sandede områder med spredt vegetation, akaciesavanne, få skovprægede områder og områder domineret af granitklipper. Mens det sorte næsehorn af det dyr af de fem store, som er mest sjælden at spotte i området, skal du ikke være nervøs for, om du får set en elefant. Der lever nemlig intet mindre end 40.000 elefanter i Hwange, hvilket er Afrikas næsttætteste bestand – kun overgået af Chobe National Park i Botswana. Dyreoplevelserne er utallige i Zimbabwes største nationalpark, og den er bestemt et besøg værd.

Det smukke landskab ved Lake Kariba

Karibasøen ligger på grænsen til Zambia i det nordligste Zimbabwe. Faktisk er søen i virkeligheden et reservoir og er et af verdens største af slagsen i areal. Naturen omkring søen er ideelt for de mange elefanter, der ses i området, da den består af frodigt græsland med spredte buske og træer. Udover elefanter vil du kunne spotte både flodheste og krokodiller, der lever i søen, samt zebraer og en række antiloper, som lever langs søens bredder. Lake Kariba byder på et bredt udvalg af aktiviteter på søen og i dens omgivelser. Du kan komme helt tæt på både krokodiller og flodheste mens du nyder omgivelserne, hvis du taget på en sejl- eller kanotur. Du kan også komme på dejlige gåture, besøge traditionelle landsbyer eller komme på sportsfiskeri efter søens eftertragtede tigerfisk.

 

Mulighederne i Zimbabwes top 3 naturoplevelser er mange og der venter et væld af aktiviteter forude, når du bestiller en rejse hertil.