Hvad er en god safari for dig?
Kvaliteten af en safari afhænger ofte af dine forventninger, ønsker og krav samt hvilket budget du har til rådighed.
Hvor og hvornår skal jeg tage på safari?
De forskellige naturområder værner om forskellige vildtarter. Ønsker du f.eks. at opleve dyreflokke på åbne og endeløse græssletter, så bør safarirejsen gå til et af de østafrikanske lande, Kenya eller Tanzania.
Ønsker du at kombinere din safari med f.eks. et storbyophold, så er Sydafrika det oplagte valg.
Ønsker du i stedet at opleve tigersafari, så er det selvfølgelig Indien, safarirejsen bør gå til.
Det betyder, at du skal afgøre med dig selv, hvornår du ønsker at rejse, og hvilken natur eller hvilke vildtarter du ønsker at opleve på din safari, så vejleder vi dig til den rette safaridestination i den ønskede rejseperiode.
I en gruppe eller få din egen safari?
Er man en til fire personer på en safari i Østafrika er det normalt billigst at indgå i en gruppesafari med andre rejsende. Gruppesafarierne er med engelsk rejseleder og sammen med rejsende fra andre lande. Ved fem-seks deltagere er det oftest samme pris for en privatsafari som en gruppesafari. Er man færre en fem rejsende, kan der altid arrangeres en privatsafari mod et tillæg i prisen. Afgørende er, om man ønsker en tur for sig selv og sine venner eller familie, eller om man ønsker at safarien skal skræddersys.
I nogle lande, Sydafrika og Namibia specielt, er kør-selv-ferie billigt, nemt og oplagt, hvis man har lyst til en individuel rejse.
Hvor lang tid på safari?
Optimalt tilråder vi hellere få områder med fornuftig tid frem for stressende ruter med for mange områder og megen transportkørsel på få dage. Vi ser også gerne, at du har mindst to nætter i de bedste områder, du kommer til. Det er også vigtigt, at du har tid til at nyde din safari. Hvor lang tid er så nok, afgøres af dine ønsker, din tid, økonomi og eventuel tidligere safarierfaring.
Hvad med placeringen af lodge/camp eller hotel?
Dette punkt er for os afgørende. Vi vil ikke tilbyde dig indkvartering, der giver gentagne lange transportkørsler mellem indkvartering og safariområderne, blot for at spare relativt få kroner på turen. En besparelse du helt sikkert vil fortryde. Vi vil optimalt set have dig til at bo i hjertet af de bedste områder.
Skal der badeferie med?
Vores erfaring siger, at man ofte får en god afslutning på sin safari med en afslappende badeferie. Fordelingen af antal dage på safarien og badeferien afgør du, men vi anbefaler normalt, at man har mindst 4 nætter ved kysten for at få glæde af opholdet og nå at slappe af. Det er vigtigt at huske, at en nat ved kysten normalt er fire til seks gange billigere end en safaridag. Den fordeling kan betyde meget for en samlet pris på rejsen.
Hvordan vil du bo?
Hos Safari Eksperten vil vi naturligvis altid rådgive dig ud fra dine personlige ønsker, men for overskuelighedens skyld har vi inddelt alle vores rejser og indkvarteringer i 4 forskellige niveauer:
· Bronze
· Sølv
· Guld
· Diamant
Uanset hvad du vælger, står Safari Eksperten inde for, at rejsen bliver en succes.
Hotel og Guesthouse
I Sydafrika og Namibia benyttes hoteller og guesthouses meget oftere end i andre lande. Især har Sydafrika et utroligt stort udbud af charmerende indkvarteringer.
Lodge
En lodge er grundlæggende et hotel i et naturreservat eller nationalpark og er derfor tilpasset den natur, man befinder sig i. indkvarteringen er med faste vægge, bygget af træ, sten eller muret op. På de gode steder (3-5* niveau), er det normalt, at der er swimmingpool, barer, gode restauranter både inde og ude. Dertil udsigt til området man bor i. Kvaliteten af disse lodges kan variere meget, såvel som prisen.
Telt camp / telt lodge
De mest ekstravagante indkvarteringer på safari er lodges, hvor den faste væg og loft er udskiftet med kanvas. Komforten er helt på samme niveau som tilsvarende lodges, men atmosfæren opleves ofte som mere autentisk bl.a. fordi lydende fra naturen slipper bedre ind til en bag kanvasvægge. Man glemmer ikke oplevelsen af at ligge i en god seng og høre løvebrøl eller hyænelatter derude. Nogle teltcamps eller tented camps har helt bevidst fravalgt hegn, swimmingpools og tilsvarende for at holde sig til stemningen fra de første safaris.
Mobile safari camps
Store telte, senge, eget bad og toilet samt spise- og opholdstelt er nøgleord for denne form for indkvartering. Stemningen er som i de gode gamle dage, og campen tages ned, når opholdet er slut for at blive sat op igen et nyt sted. Kun fodspor efterlades. Mad, service og atmosfære er typisk af meget høj karat. Udbuddet af disse safaris er ikke nær så stort som andre, men ikke mindst i Botswana og Tanzania har vi rigtig gode muligheder for at tilbyde denne unikke oplevelse.
Camping
De billigste safaris har ofte små lokale hoteller samt mindre campingtelte som indkvartering. Her ligger man ofte på en rullemadras, har en sovepose med og deler bad og toilet med andre gæster. På visse ture skal man også sætte sit telt op og tage det ned, hvilket dog er nemt. Hvad der for nogle ses som primitivt, er for andre den eneste rigtige måde at være på safari.
Miljøvenlig indkvartering
En stigende miljøbevidsthedstendens på vores destinationer gør, at flere og flere indkvarteringer går i den bæredygtige retning. Det er dog langt fra elle vores destinationer, der kan tilbyde totalt bæredygtige indkvarteringer, men semi-bæredygtige indkvarteringer finder du på mange af vores destinationer. Alle bæredygtige indkvarteringer er mærket på vores hjemmeside.