Mobile glampingsafaris i Tanzania og Botswana

Vi har det seneste stykke tid oplevet en større og større interesse for vores rundrejser i Tanzania og Botswana i mobile telt camps. 

 

*Camp = et område indrettet som lejr til midlertidig beboelse eller som sted eller udgangspunkt for bestemte aktiviteter herunder safari.
Størrelsen på campen kan variere afhængig af antallet af deltagere. 

 

Hvad går konceptet ud på?

Konceptet for begge lande er stort set ens. Man besøger flere forskellige safariområder, og kører i en god 4x4 safaribil med en dygtig og kompetent guide. Under safarien bor man i en mobil teltcamp, som er sat op midt i naturen på specielt udvalgte steder.

Når man ankommer til campen har personalet gjort alt klar. Teltene er slået op, sengene er redt, bålet er tændt, middagen i fuld gang med at blive forberedt, og vandet til et godt brusebad er varmet op.

Efter et par dage i en nationalpark køres videre til den næste. Personalet pakker campen sammen, og mens I sammen med jeres guide har nye storslåede oplevelser på vejen til den næste nationalpark, kører personalet campen til det næste sted, og klargør igen alt til jeres ankomst.

Elefant på safari   Flodhest på safari

Hvordan er faciliteterne?

Teltene er rummelige, med gode senge, samt lille terrasse med safaristole, og der er privat bad og toilet til hvert telt. Derudover er der et hyggeligt fælles spise- og opholdstelt, hvor man kan sidde og nyde den gode mad, og tale om dagens oplevelser, mens man lytter til aftenens og nattens lyde fra bushen og betragter den utrolige afrikanske stjernehimmel.

Egen terresse   Spisning

Camping med en vis grad af komfort midt i naturen

Hvis du gerne vil helt tæt på naturen, men også gerne vil have en vis grad af god komfort, så er en af disse rejser helt sikkert noget for dig.

Botswana Wildlife Glamping:

På vores Glamping safari i Botswana har vi faste afgange, hvor man bliver del af en lille gruppesafari.

Se rejsen Botswana Wildlife Glamping her

Midt i nationalparken  Telt indefra

Tanzania Under Canvas:

På vores glamping safari i Tanzania er der tale om individuelle private safaris.

Se rejsen Tanzania Under Canvas her

Badekåbe og spejl  Luksus seng

Hvad siger vores rejsende?

Lars er netop hjemvendt fra Botswana Wildlife Glamping og beskriver rejsen som følger: 

"En fantastisk oplevelse at gøre turen på denne måde.
Selv om det var primitivt, så var det dejlige telte og senge og toilet/bruser. Vi sov for det meste fantastisk, kun afbrudt af løvebrøl, hyæner (var også helt inde i lejren), flodheste, leoparder m.v. hvilket kun var med til at gøre det hele meget autentisk.
Teamet med guiden Ninja i spidsen var fantastiske. Både professionelle, men samtidig utrolig behagelig at være sammen med.

Fantastisk mad de kunne producere under de forhold.
Der blev virkelig hygget når vi var i lejren, både under middagen, rundt om bålet med sundownerdrink m.v.
 
Tusind tak fra os alle 4 for en fantastisk rejse, hvor det hele klappende og fuldt ud levede op til vores eller høje forventninger"

Under et træ