Få bedre oplevelser med en guide på safari i Afrika
Skrevet d. 17/10-2018
Ekspertviden om safari og dyrene
Noget af det bedste ved en safari med guide er, at du har en ekspert med som kan spejde og lede efter dyrene med sin store ekspertise og erfaring. Uden en guide kan du i nogle områder meget vel komme derfra uden de helt store safarioplevelser. De flester guider har mange års erfaring og kan ikke kun finde frem til savannens dyr, men samtidig også fortælle spændende historier og anekdoter om dyrene og området. Man kan læse nok så meget om de forskellige områder, men det kræver ganske særlige evner at kunne begå sig i de forskellige terræner, underholde safarigæster og samtidig søge efter dyrene og følge dem – derfor er en safari med en erfaren guide det, der giver den absolut bedste oplevelse.
Det komplicerede job som guide
At søge og spejde efter dyr er en ganske særlig kunst. Først skal guiden spotte og identificere sporene såvel som afgøre, hvor gamle sporene er. Det giver nemlig ikke mening at følge et flere timer gammelt spor, da dette ikke fører til ret meget. Når guiden først finder frem til et frisk spor, er det op til guiden at overveje dyrenes videre færden. Det er lige præcis her, at søgen efter dyrene bliver rigtig spændende. Her er det nemlig op til guidens erfaring, observationer og viden at vurdere, hvad dyrenes næste træk har været – og dermed hvor I kan finde dem. Ofte ved guiden meget vel, hvor en bestemt leopard foretrækker at drikke eller hvor en specifik løve plejer at hvile, og således kan guiden køre videre til disse bestemte områder. I søgen efter dyrene er det til tider nødvendigt for guiden at tænke som et dyr. Derfor kan en guide, ligesom en gepard, finde på at søge op på toppen af en bakke eller høj, hvorfra man kan spejde ud over omgivelserne. Guiden kan også finde på at slukke køretøjet og simpelthen lytte sig vej til dyrene. Via lyde kan man som erfaren guide finde frem til mange spor om, hvor dyrene mon befinder sig.
”Søg og du skal finde”
At søge efter dyr indebærer mange forskellige aspekter, der kan afsløre dyrenes færden. Herunder blandt andet spor i jorden og beskadiget beplantning for at nævne nogle få, som begge er med til at give et praj om, hvor dyrene befinder sig. Ved at bruge denne information sammen med den erfarne guides intuition, vil guiden kunne skabe et billede af dyrenes færden og dermed indsnævre søgeområdet. Noget andet der også spiller en stor rolle, er samarbedet mellem guiderne. Derfor er det ikke utænkeligt, at flere biler med guider arbejder sammen om at klarlægge, hvor et bestemt dyr befinder sig. Selve søgen efter dyrene er en del af safarioplevelsen, og tiden fuld af spænding og uklarhed om, hvornår I vil få dyrene at se, udløses i en stor glæde, når det så lykkes.