National Kvindekampdag i Sydafrika
Skrevet d. 9/8-2019
Den 9. august i 1956 deltog 20.000 sydafrikanske kvinder i en national march i protest mod apartheid-lovgivning, der krævede, at den farvede del af befolkningen skulle bære ID for at bevise, at de var tilladt at færdes i såkaldte ”hvide” områder. De modige, frustrerede kvinder protesterede og krævede bedre rettigheder foran premierministerens kontor, mens de sang frihedssange og heriblandt den velkendte ”When you strike a woman, you strike a rock”. Federation of South African Women (FSAW) organiserede marchen og var med til at ændre synet på kvinder, som man hidtil mente udelukkende hørte hjemme i køkkenet. Marchen blev startskuddet til kvinders kamp i Sydafrika, og siden da er forholdene ændret markant, men der er stadig plads til forbedring.
Skruer vi tiden 53 år frem, kan vi konkludere, at kvinderne har kæmpet hårdt og længe for at forbedre tilstandene for dem selv, men også for den samlede befolkning. I dag producerer afrikanske kvinder 62 % af de varer, som bidrager til den afrikanske økonomi, mens kun 8,5 % af dem får løn for det. 27 % af afrikanske kvinder skaber deres egen forretning, hvilket er den største andel i et globalt perspektiv. Studiet ”New Deal, New Game for Woman in Africa” viser samtidig, at virksomheder i gennemsnit opnår 34 % højere resultater, når kvinder sidder i lederstolen.
I dag er den nationale kvindekampdag blevet en helligdag, og den fejres landet over med arrangementer og inspirerende taler fra kampglæde kvinder. Vi ønsker alle i Sydafrika en rigtig god kampdag!
Kilde: MalaMala Game Reserve