Papyrus Guest House åbnede for første gang dørene i 2014 og ligger ca. 5 kilometer fra Entebbes internationale lufthavn og 40 kilometer fra Kampala.
Papyrus Guest House er charmerende og småt med sine kun 15 værelser, hvoraf 6 af disse er placeret i hovedhuset, mens de resterende 9 værelser er placeret i haven, og er derfor en smule afskåret fra hovedhuset. Hos Papyrus Guest House får gæster et moderne hjem i traditionelle omgivelser med et gæstfrit personale.
Alle værelser rummer faciliteter som eget badeværelse, myggenet og rummelige senge, og værelserne, beliggende i haven, har egen privat veranda.
Lodgen rummer faciliteter som en hyggelig restaurant, der serverer hjemmelavede måltider og friskbagt brød, en bar, udendørs- og indendørs lounges og et TV-område.