« Back

Kifaru Samaki Tatu

Op ad Ngorongoro-krateret i Tanzania finder man farmen, Shangri-La Estate. Her dyrkes, i pagt med lokalsamfundet og noget af det sydøstlige afrikas smukkeste natur, specialkaffen Kifaru Coffee – opkaldt efter områdets nationaldyr, det sorte næsehorn. Lidt om histories bag Shangri-La Estate kan læses længere nede.

Samaki Tatu guesthouse er den sidste nye tilføjelse til Shangri-La Estate der giver gæster mulighed for at bo i kort afstand fra kaffefarmen og se hvordan det hele løber rundt mens samtidig at være fænomenalt placeret i forhold til nogle af de bedste nationalparker i Tanzania: Ngorongoro, Serengeti og Tarangire National Park. Dette giver en mulighed for at bo og opleve ikke kun en autentisk kaffefarm i afrika men også have storslået natur og dyreliv lige ved hånden. 

Gæstehuset, ligger i en højde af 1750 meter, tilbyder en imponerende udsigt over kaffeplantagen og det omkringliggende naturområde. Det er ideelt for dem, der ønsker at observere dyrelivet, herunder bøfler og elefanter, og slappe af ved poolen efter en dag med safariture i nationalparkerne.

Med fem dobbeltværelser og mulighed for en sovesal med køjesenge er gæstehuset velegnet til familier eller større rejsegrupper med mange børn. Personalet på gæstehuset er venligt og sørger for gæsternes trivsel og en behagelig atmosfære. En skøn oplevelse kan fås ved at afslutte dagen på terrassen med en "sundowner" og måske endda få besøg af elefanterne.

 

Historien bag Shangri-La Estate

Shangri-La Estate blev bygget tilbage i 1924 i en tid, hvor både tyskere og englændere var på jagt efter nyt land og nye eventyr. Farmen var i starten på tyske hænder – og det var også tyske pionerer der efter nogle år besluttede sig for at rydde en del af bevoksningen på den sydlige side af NgoroNgoro-krateret for at dyrke kaffe. Efter 2. verdenskrig kom farmen i engelsk besiddelse, og den fik sit nuværende navn, Shangri-La Estate – opkaldt efter det paradisiske lamakloster i James Hiltons roman, ”Lost Horizon.”

Hyppige ejerskifte gennem årene gjorde, at man konstant startede forfra på farmen. I store dele af 1970’erne og 1980’erne lå farmen nærmest i dvale.
De sidste tre årtier har Shangri-La Estate dog under Christian Jebsen gennemgået en forvandling. Bygninger er blevet restaureret. Nye er kommet til med respekt for den oprindelige kolonistil. Nu bliver der udviklet kaffe og sorter som aldrig før.

DO YOU HAVE A QUESTION?

Customer service

Email: info@askaritours.com

Telephone:56 36 25 45